advertorial

Det er de færreste af os, der oprigtigt har lyst til at tænke på døden, før den begynder at banke på døren hos os.

Selv hvis vi er langt oppe i alderen, og vi føler os friske og rørige, så er der sjældent tid til lige at tænke på, hvad der skal ske med en, når tiden den endelig kommer – for den vil komme.

Men man har så meget andet, man gerne vil nå, og man tror måske i nogle perioder, at man kan ende med at slå verdens aldersrekord, for det er trods alt ikke så mange af os, der har lyst til at smutte herfra.

Men indtil nu har det vist sig, at alle mennesker på det ene eller andet tidspunkt skal herfra, og skulle man kortvarigt snyde døden, så vil den indhente os igen.

Man kan gøre sorgperioden for de nærmeste lettere, når man har taget et valg med alle de nødvendige ting efter ens uundgåeligt bortgang.

image

Giv stenhuggeren besked i god tid

Dette gælder eksempelvis, at man får styr på sådan noget med testamentet i god tid, så der ikke skal være diskussion om det efterfølgende – og det gælder både ved aktiver og passiver.

Men det helt lavpraktiske med hvad der skal ske med en efter døden, skal man næsten også gøre den ulejlighed at få styr på.

Tænk jo lige på, at det er dit sidste eftermæle og det, som du vil blive husket for i mange år efter og sit sidste hvilested. Det vil man da gerne have indflydelse på.

Det er jo ikke rart at tænke på, at der bliver valgt et gravsted eller eng gravsten med en inskription, som man ikke bryder sig om.

Derfor bør man have styr på de ting i god tid; og man behøver jo ikke sige det til de nærmeste, at man har gjort det, så de bliver for bekymret.