Hvad sker der, når en elektriker rykker firmaet til udlandet?

Det kan være en virkelig svær og for den sags skyld akavet situation at sidde i som chef-elektriker, når man står med muligheden for at rykke hovedvirksomheden til udlandet.

Man forsøger efter bedste evne at forklare de ansatte og alle medarbejdere generelt, hvorfor det kan være til fordel for firmaet, at man er nødt til at rykke til udlandet med den største produktion, hvorfor der kun er mulighed for et par enkelte stillinger at besidde tilbage i Danmark.

Det er jo praktisk talt en effektivisering at have de bedste tilbage, men det vil også skabe en intern jagt på hinanden om at overgå hinanden får at tilrane sig de få ledige stillinger, der er tilbage.

Men som udgangspunkt vil det nok næppe falde i god jord for hovedparten af de ansatte, fordi de jo får at vide, at de mister deres job, da de næppe kan flytte til udlandet, tage familien med og rykke hele deres tilværelsen derover.

Desuden sætter man ofte virksomheden videre til udlandet, fordi man kan få gjort tingene billigere derovre, end med de krav, man har til at skulle føre med de danske ansatte, som loven og overenskomsterne dikterer.

Oprigtigt talt er man da ked af, at man bliver nødt til at give den besked, for i det lange løb kan det kun tolkes negativt, og sådan spinner medierne det også, både de lokale og de lidt større af slagsen, der udkommer i mange forskellige formater.

Konsekvensen ved ikke at gøre noget, ville dog på enten kort eller lang sigt betyde, at man er nødt til at lukke virksomheden helt, og hvis man som chef-elektriker var med til at grundlægge firmaet eller arve det, så var det nok ikke en løsning, man var villig til at benytte.

Der er ikke andet for end at hanke op i sig selv og vide, at man går en hård tid i møde.