Det er måske helt forståeligt i gamle dage, hvor der ikke var så stor fokus på hygiejnen, at man ikke kunne leve med, at rotter kravlede henover ens mad, inden man skulle spise den; og de rotter spiste ens forrådskammer, så man ikke alene mistede ens mad, men så de også spredte sygdomme.

Det sidste var man ikke klar over i gamle dage, men det fandt man ud af senere, hvorfor man inddæmmede rotternes mulighed for at sprede, og man opfandt desuden også effektive kurer mod de sygdomme, som de spredte i mange tilfælde.

Så kan der altid opstå nye af slagsen, som rotter kan bære og sprede, men nu er vi trods alt forberedte og kan brede en kur noget hurtigere.

Så når man kigger på alle faktorer, at man har indæmmet rotternes muligheder for at komme omkring, at man kan kurere de sygdomme, de bærer, og at man ligefrem ser mennesker have tamme rotter som kæledyr, vil der så overhovedet være noget arbejde til en rottefænger?

Tænk sig at være rottebekæmper i Vordingborg og ikke have noget at lave? Så er det da den forkerte karrieresti, man har valgt her.

Men man skal tænke på, at sådan noget med at inddæmme rotterne stadig er noget, som man effektivt skal sætte ind mod på alle områder og specielt bygningsformer.

Bare fordi vi har effektive kloaksystemer, som de ikke havde i gamle dage, skal man stadig holde rottebestanden nede, for selvom man også kan bekæmpe sygdomme godt nu om dage, så skal der jo ikke ske så meget som ét eksempel, hvor nogen bliver smittet af en rotte, og vedkommende så har et lavt immunforsvar og dør af det.

Derfor har vi jo stadig brug for nogle, der kan følge med på sidelinjen og direkte i felten med, hvad der nemmest at gøre rotter i den kommende fremtid.